21. juni 2004
Henrik tilbage i front
Efter løbet på Ring Djursland, hvor Henrik udgik pga. en løs udstødning, vandt han i weekendenbegge heat, mens Peter udgik i det første. Dermed ligger Henrik nu i spidsen med 94 point. Peter ligger nr. 2 med 84 point, efter fulgt af Carsten som nr. 4. Morten hoppede op i rækken, fra en 7. plads til en 4. plads. Hans har fået sporet sin bil godt ind, hvilket kan ses tydeligt på hans tider.

Heinz Rasmussen deltog for første gang i SyverRace cuppen. Dette skete i Claus Grønnings bil. Ole tabte desværre sin racer i tidtagningen lørdag, hvilket resulterede i flere skader, som sammen gjorde, at han ikke kunne få sin bil klar til heatene søndag.

Svend Erik's nye motor drillede desværre, så han kunne heller ikke stille til start søndag. Derfor var der desværre ikke mange biler til start søndag, så der var gode point til alle.

20. juni 2004
Henrik og Peter kæmpede i fronten
I den forgange weekend på Ring Djursland gav Peter sidste års vinder (Henrik) kamp til stregen. I 1. heat måtte Henrik udgå efter 9 omgange, da han udstødning gik løs. Dermed kunne Peter kører i mål med sin første sejer. I 2. heat var Henrik klar igen, og henviste dermed Peter til 2. pladsen.

Morten Fruergaard kørte sig ind på en 2. plads i første heat, men fik desværre problemer i 2. heat, så han måtte se sig henvist til en 6. plads. Carsten Fruergaard fik 2. podieplaceringer idet, han holdt sig på en 3. plads i begge heat.

Ole Andersen holdt den 4. plads, som han startede på i 1. heat, men blev desværre udelukket i 2. heat, da han ikke respektere blåt flag.

3. April 2004
Tilmelding for Locost / Syverrace
Tiden nærmer sig tilmelding til Anderstorp, vores første løb.

For at tilmelde dig til en SLC konkurrance /Anderstorp, skal du gå ind på http://www.slc.se, hvor du i menuen RACEINFO skal trykke på ANMÄLAN.

Her er der 2 blanketter, som du skal udfylde,

SPRINT og FORDON (køretøj).

Øvrig information som eks. SLUTINSTRUKTION ligger ude på websiden ca. 3-4 uger før konkurrencen og køreren må selv finde denne information, da der ikke bliver udsendt separat meddelelse.

Anmeldelsesgebyret for LOCOST er 1.500,- SEK for tidtagning og 2 heat. Fredags træning er frivillig og det er ikke nødvendig at forhåndstilmelde til denne. Gebyr betales ved ankomst på stedet.

For biler fra Danmark og Norge er det accepteret at betale anmeldelsesgebyret ved ankomsten til konkurrencen (normalt er det 2 uger før) uden at der kommer gebyrer på..

Er der spørgsmål eller overvejelser herom kan de sendes til på mail fredrik@slc.se eller ring +46 8 591 470 70.

Undertegnede står selvfølgelig også til disposition. Jeg vil gerne have en tilbagemelding fra alle vedr. deltagelse, både de der kommer samt de der melder fra.

med venlig hilsen
Carsten Fruergaard

31. januar 2004
Skandinavisk Masters

SyverRace i Danmark, LoCost i Norge samt Svensk LoCost har i løbet af de sidste par måneder sammenkørt reglementerne i de 3 lande, så biler fra de 3 lande kan deltage i de nationale mesterskaber i alle 3 lande.

Dermed er der ikke mindre end 12 Skandinaviske løb, som SyverRace kørere kan vælge imellem.

Dette har endvidere ført til, at de 3 klubber bag klasserne har arrangeret en fælles skandinavisk løbsserie, hvor kørere fra alle 3 lande kan dyste om titlen i:

Skandinavisk masters
der består af 3 løb, 1 i hvert land, der afvikles som følger:
7 - 9 maj                    Anderstorp            Sverige
11 - 12 september       Våler                    Norge
2 - 3 oktober               Jyllands-Ringen     Danmark

Finalen afvikles således i lighed med sidste år sammen med Jyllands-Ringens finaleløb. Blot har vi alså i 2004 også Svensk deltagelse. Der findes i dag over 60 biler i de 3 lande, så vi regner med at overgå sidste års rekord på 25 biler.

5. december 2003
Julehilsen
Vi har mange gode minder fra vores løb i Norge, som vi håber på, at vi får lejlighed til at opfriske næste år.

SyverRace klubben ønsker alle vore norske LoCost venner, en rigtig Glædelig jul og et Godt nytår.

Med venlig hilsen
SyverRace klubben

5. december 2003
SyverRacernes testdag en succes
En både enkel og god idé: Lad interesserede prøve en racer på egen krop for at få dem i gang med sporten – SyverRace-klubben havde overvundet de praktiske forhindringer og stillet 3 racere til rådighed: 17 personer prøvede de perfekte budgetracere.
Læs hele Claus Ebberfelds oplevelse

28. september 2003

Henrik Bollerslev vandt mesterskabet
Henrik Bollerslev vandt mesterskabet. Det var ikke helt afgjort inden sidste heat idet, at der var 20 point mellem Henrik Bollerslev og Jan Kalmer, så hvis Jan vandt - hvilket han gjorde - og Henrik udgik, ville de stå á point, og da de begge ville have lige mange 1. pladser, ville det være antallet af 1. pladser der ville afgøre mesterskabet, og her har Jan flest. MEN gennemførte uden problemer og fik en 2. plads, så han vandt mester skaber med 15 point.

Carsten Fruergaard bevarede sin 3. plads
Inden weekenden førte Carsten Fruergaard over sin søn Morten Fruergaard med 22 point. Det ville ikke være umuligt, at Morten kunne indhente sin far, hvis Carsten ikke ville gennemfører et af heatene. Men begge Fruergaard Racings biler gennemførte (næsten) uden problemer. Carsten fik en 5. og en 4. plads, mens Morten fik en 4. og 3. plads. Dermed blev Carstens føring indskrænket til 18 point. De 25 af disse fik Carsten i Norge, hvor Morten ikke deltog.

Løb med søsterklubben i Norge
Der stillede 25 biler til træning lørdag morgen, hvilket er det størst felt nogensinde i norden.

Selvom der var flere biler på banen end kørerne var vant til, foregik træning, tidtagning samt begge heat uden den store dramatik og ødelagte skærme. Alle kørere var fuldt tilfreds med samarbejdet og ser frem til mere samarbejde næste år.

Det var så det!
Efter den netop overståede weekend på Jyllandsringen er sæsonen slut for både den danske SyverRace klub og den Norge søsterklub LoCost. SyverRace klubben takker alle for en god sæson og ser frem til at møde jer alle næste år.

15. september 2003

Jan Kalmer mistede sin uovervindelighed
Jan Kalmer kunne indtil denne weekend bryste sig af, at han havde vundet alle de heat, som han havde deltaget og gennemført.

Men Henrik Bollerslev fik hans nye Yamaha R1 til at kører, som den skal, og han kunne hive 4 sejre hjem. Den ene af sejrene så suveræn, at han havde tid til en pit-gennemkørsel og alligevel vinde. Denne gennemkørsel skyldes at en medkører fra en anden klasse bremsede for sent for enden af langsiden..

Mesterskabet er ikke afgjort før de sidste to heat
Efter weekenden på Padborg Park ligger Henrik Bollerslev i spidsen med 190 point foran Jan Kalmer med 165 point. Carsten Fruergaard ligger på en 3. plads 36 point efter Jan. Dermed kan der blive flyttet om på de to topplaceringer under de sidste to heat. Selvom Henrik ikke skulle deltage på Jyllandsringen er han sikker på en 2. plads. og sikker på en 1. plads, såfremt Jan ikke får over 25 point. Carsten vinde begge heat og Jan maks. få 3 point for at Jan kan rykke ned på en 3. plads og Carsten op på en 2. plads..

30. juni 2003

Succesballast i Norge
En kører nægtede at køre med succesballast, som det ellers har været aftalt imellem kørerne i SyverRace klubben.

Da succesballasten for sæsonen 2003 byggede på en intern frivillig klub aftale, er konsekvensen af dette, at succesballasten er afskaffet i resten af sæsonen 2003, og først vil blive genindført i forbindelse med indskrivning i reglementet i sæsonen 2004.

Pointene under resultater er blevet ændret
Køreren, som nægtede at køre med den af kørerne frivillige succesballast, fik i første omgang ikke tildelt nogen point.

Køreren ville ikke acceptere dette, og da succesballasten ikke er en del af reglementet - men tidligere indgået frivilligt blandt kørerne, har køreren reelt ikke kørt ulovligt jf. reglementet. Derfor er pointene blevet ændret således at køreren har fået sine point.

26. juni 2003

Morten Fruergaard kørte sig til sin første sejr
Morten Fruergaard kom for først gang på podiet i forrige løb på Ring Djursland, hvor han fik to 3. pladser. I Norge fik han sin første sejr, da han lørdag vandt efter en hård kamp mod Henrik Bollerslev, som kom ind på en 2. plads forfulgt af Carsten Fruergaard på en 3. plads. I 2. heat om søndag vandt Morgen igen - denne gang var det blot Peter Larsen som kom ind på en 2. plads idet Henrik Bollerslev måtte udgå, da han havde problemer med motoren. Michael Juul deltog for første gang i år efter han er flyttet til Panama, og det blev til en 3. plads i søndagen heat.

Peter Larsen gav svar på tiltale
Peter Larsen ødelagde sit bundkar under fredagens træning. Da dette først blev repareret til lørdag middag deltog han ikke i tidtagningen, hvorfor han skulle starte bagerst. I 1. heat kørte han sig op fra en 21. plads til en 15. plads. Da der var to danskere blandt dem han kom forbi sluttede han på en 4. plads.

Startplaceringen til 2. heat blev lavet ud fra den hurtigste omgang i 1. heat, hvilket medførte at Peter startede som nr. 8 - ved siden af Morten Fruergaard, som startede bag ved Jan Kalmer. Heatet sluttede som det skulle starte, hvorfor Peter Larsen i 2. heat fik en 2. plads.

Jan Kalmer var hurtigste dansker
Jan Kalmer var klart den hurtigste dansker i weekenden løb i Norge. Hans hurtigste omgang var på 1:03:463, mens den 2. hurtigste var på 1:05:981. Jan Kørte uden for konkurrence, hvorfor han ikke vil få point - selvom han var den første dansker der kom over mållinien i begge heat.

Vejrudsigten holdt (heldigvis) ikke hvad den lovede
Vejrudsigten havde lovet regn fredag, opklaring lørdag og tørvejr søndag. Men det holdt heldigvis ikke idet alle løb blev afholdt på en knastør bane. Natten til fredag stod regnen ned hele tiden, men det stoppede fredag morgen, og så var det næsten tørvejr uden mørke skyer på himlen resten af weekenden.

10. juni 2003

Top 3 den samme i begge heat - IGEN!
Denne gang var det blot Jan Kalmer der vandt begge heat (igen), men Carsten Fruergaard trådte et trin op til to 2. plader. Morten Fruergaard fik sin første podieplacering, som bestod af to 3. pladser.

Weekendens to mest uheldige "mænd"
Robert F. Sørensen og Henrik Bollerslev var weekendens mest uheldige.

Robert havde store problemer med en gearstand, som knækkede to gange.

Henrik har siden sidste løb fulgt Fruergaard Racing trop, således at han nu også kører med en Yamaha R1. Denne voldte ham dog store problemer, hvilket specielt mærkede sig ved, at han med en halv omgang tilbage i 1. heat måtte lade sig udgå. I 2. heat nåede han blot 4 omgange af de 15 før han måtte udgå.

Næste løb er i Norge i weekenden 23. - 24. august
I weekenden den 23. - 24. august afholder SyverRace klubbens søsterklub i Norge et af deres afdelinger, hvor den danske SyverRace klasse vil afholde 2 af deres heat.

19. juni 2003

SyverRace bilerne kan deltage i svensk arrangement
I weekenden 11.-13. juli 2003 afholdes der for 30. gang "Sveriges största Sportvagnsarrangemang".

Fruergaard Racing har de sidste 3 år deltaget i arrangementet i Roadsport A og kan godt anbefale at deltage. Der er mange andre fede biler - og de fleste på plader..  :-)

Læs mere her, hvor der også er mulighed for at tilmelde sig arrangementet:
http://www.mgcc.nu/ssm2003index.htm

5. juni 2003

Top 3 den samme i begge heat

Jan Kalmer vandt begge heat. Han kørte i en norsk ejet bil, som havde flere heste og vejet mindre end de andre biler. Derfor kørte han også uden for konkurrence. Henrik Bollerslev, som blev nr. 2 i begge heat har derfor fået de 20 point, som vinderen af SyverRace cuppen får. Carsten Fruergaard fik en flot debut, idet han fik to 3. pladser.

Se den samlede stilling her

13. juni 2003

Fruergaard Racing blev klar til løbet på Ring Djursland
Fruergaard Racing måtte melde afbud til de to første løb, da bilerne ikke nåede at blive færdige. Men lørdag morgen stod begge biler klar på Ring Djursland - klar til at indtage banen.

Carsten og Morten Fruergaard havde kun kørt ca. 20 min. i deres biler, da de ankom til Ring Djursland. Det var derfor spændende om de kunne finde ud af at kører med sekventiel gearskift. Dette voldte dog ikke de store problemer, men begge udtaler, at det er to helt anderledes biler end sidste år, så det tager nok lidt tid, før de bliver ét med bilerne.

Søndag den 1. juni 2003

Carsten Fruergaard med i Norge - uden Kermit
Fruergaard Racing var uheldige til deres første test i år på Jyllandsringen mandag den 26. juni 2003. Skaderne samt tidspresset gjorde at hverken Carsten eller Morten Fruergaards biler blev færdige. Carsten Fruergaard deltog derfor i Norge i en lejet bil.

For udenforstående skal det oplyses at Carsten Fruergaards bil er døbt Kermit.

Henrik Bollerslev fortsat i spidsen for SyverRace cuppen
Med en 3. plads i første heat og en sejer i andet heat lå Henrik Bollerslev i spidsen for SyverRace cuppen med 32 point. Han var forfulgt af Bent Tronhjem med 25 point og Jan Kalmer med 20 point.

Jan Kalmer vandt det ene heat i Norge, mens han udgik i det andet. Lige præcist omvendt var det for Henrik Bollerslev. Da Bent Tronhjem havde lejet en Saxo kunne han ikke deltage i løbet i Norge, hvorfor han naturligt ikke fik nogen point. Dette medførte, at Henrik fortsat ligger i spidsen i SyverRace cuppen med et forspring på 12 point.

Nels Klit kørte sig til en 5. og en 3. plads., hvilket bringer ham op på en samlet 3. plads.

Se den samlede stilling her

Søndag den 11. maj 2003

Henrik Bollerslev i spidsen for SyverRace cuppen
Med en 3. plads i første heat og en sejer i andet heat ligger Henrik Bollerslev i spidsen for SyverRace cuppen med 32 point. Han er forfulgt af Bent Tronhjem med 25 point og Jan Kalmer med 20 point.

Jan Kalmer slog hidtidig banerekord - to gange
I første heat slog Jan Kalmer den hidtidige banerekord. Han kørte med en omgangstid på 55,980 sek.
Men denne rekord skulle ikke holde længe.
Få timer senere i andet heat slog han nemlig sin egen rekord - denne gang var tiden 55,782 sek.


To suveræne sejre i årets første to løb
Jan Kalmer lagde hårdt ud i årets første løb. Han kom først over målstregen med et forspring på knap 10 sek. til nr. 2, Flemming Riinbæk, som kørte sig op til denne placering efter at han måtte tage starten fra pitten. Henrik Bollerslev kom på en 3. plads.

Henrik Bollerslev vandt 2. heat med et forspring på lidt over 14 sek. til nr. 2, Bent tronhjem. Nr. 3 blev Niels Klit.

Øvrige resultater findes under "Kalender og resultater".

Søndag den 22. december 2002
Løbskalenderen for 2003 næsten færdig

Løbskalenderen for sæsonen 2003 er næsten på plads idet, at 6 ud af 7 løb er fastsat.
Disse findes under "Kalender og resultater".

Glædelig jul og godt nytår...

Jeg vil på vegne av Norsk Locost Car Club ønske alle våre Danske Locost venner en riktig God Jul og et Godt Nytt Locost År.
Rune Næss

---------------

SyverRace klubben ønsker alle kørere, officials, sponsorer samt alle der i året har støttet eller vist interesse for klassen en Rigtig Glædelig Jul samt et Godt Nytår.

Carsten Fruergaard

Onsdag den 6. november 2002.
Isbaneløb

Vinteren står for døren og for de fleste betyder dette en stille periode med opbygning af bilen til næste år. Sådan behøver det dog ikke nødvendigvis at være. Vores norske søsterklub NLCC har taget et frisk initiativ. I Norge er der tradition for at afvikle isbaneløb, når søerne er frosset til og det mener de at de med sikkerhed er i midten af januar.

NLCC vil derfor arrangere et SyverRace løb på isbane i weekenden 17 - 18 januar 2003 og inviterer hermed alle danske kørere til at deltage. For de der tager udfordringen op, kan det oplyses, at NLCC stiller pigdæk til disposition. Dækkene fordeles efter lodtrækning. NLCC vil samtidig være vært ved en traditionel gang norsk julemad lørdag aften.

Henvendelse vedrørende arrangementet til Rune Næss eller Carsten Fruergaard via de respektive hjemmesider www.nlcc.no eller www.syverrace.dk.

Hvorfor ikke prøve noget nyt?

Søndag den 15. september 2002.
Bent tronhjem blev nummer 2 og Henrik Bollerslev nummer 3.

I 2. heat startede Henrik foran Bent, og da Henrik i 1. heat kørte ca. 0,8 sek. hurtigere pr. omgang end Bent synes placeringen næsten kendt. Men Henrik blev i starten indvoldveret i et mindre uheld, som gjorde, at Bent kom forbi. Det lykkedes Bent at holde Henrik bag sig resten af heatet, og dermed kommer 1 point foran Henrik i den samlede stilling. Bent blev dermed nr. 2 og Henrik nr. 3.

1. pladsen i mesterskabet afgjort i næstsidste heat

Efter 1. heat på Våler banen blev vinderen af SyverRace Cup'en 2002 fundet. Med en føring på 23 point ned til 2. pladsen kunne Nikolaj kalde sig selv for mester. 2. og 3. pladsen var endnu åben, da Henrik førte med 1 point over Bent og 20 point ned til Jan Kalmer. For at Jan skulle kunne blande sig i kampen om 2. pladsen, skulle Henrik udgå og Bent max få et point samtidig med at Jan skulle vinde.

Søndag den 11. august 2002.
5. afdeling blev gennemført på Ring Djursland den 11. august

I 1. heat var der 11 biler til start, hvoraf de 9 gennemførte. Flemming Riinbæk måtte udgå, da han tabte det ene forhjul. Mindre dramatisk var det med Kim Grouleff - han plantede blot bilen i sandkassen for enden af langsiden. Nikolaj havde dog også nogle tekniske problemer med bilen, som gjorde, at han måtte en tur i pit allerede på 1. omgang. Det lykkedes ham dog, at kører sig op på en 3. plads herefter. For første gang førte Morten Fruergaard en kort stund over Carsten Fruergaard, da det lykkedes ham at komme forbi i starten. Carsten passerede dog igen efter nogle omgange, hvorefter de fulgtes til mål.

I 2. heat var der igen 11 biler til start. Denne gang gennemførte de 10 - Henrik Larsens lejet bil ville midt i det hele ikke længere skifte gear. Flemming  Riinbæk havde i løbet af de blot 2 timer, som der var i mellem de 2 heat fået gjort sin bil klar igen - uheldet i 1. heat resulterede nemlig i et ødelagt bundkar.

I den samlede stilling fører Bent Tronhjem med 128 point, skarpt forfulgt af Nikolaj Johansen med 127 point og Henrik Bollerslev med 123 point. Selvom der nu er kørt 5 ud af 7 løb dvs. 10 ud af 14 afdelinger, er der intet afgjort endnu. Alt kan ske.....

Mandag 8. juli 2002
Resultat af 1. afdeling af landskampen mellem LoCost, Norge og SyverRace cup, Danmark
Som tidligere annonceret havde SyverRace Klubben inviteret vores norske søsterklub, LoCost, til at deltage i vores arrangement på Ring Knutstorp d. 6. juli. På grund af ændrede interne løbsplaner i Norge deltog der dog kun 5 norske biler. Dette forhindrede ikke, at løbet er det første af 2 afdelinger i en dansk-norsk landskamp med Syverracerne. Den anden afdeling afvikles i september d.å. på Våler i Norge, hvor den danske SyverRace Cup også afvikler en afdeling af mesterskabet. Den Norske LoCost Klub v. Rune Næss havde til formålet udlovet en pokal, der går til den klub/land, der opnår det bedste samlede resultat i de 2 afdelinger (4 løb). Første afdeling på Knutstorp gav følgende resultat:

1. løb

DK

1. plads

20p

 

N

4. plads

10p

 

 

2. plads

15p

 

 

7. plads

4p

 

 

3. plads

12p

 

 

 

 

 

 

5. plads

8p

 

 

 

 

 

 

6. plads

6p

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2. løb

 

1. plads

20p

 

 

2. plads

15p

 

 

4. plads

10p

 

 

3. plads

12p

 

 

5. plads

8p

 

 

7. plads

4p

 

 

6. plads

6p

 

 

 

 

 

 

8. plads

3p

 

 

 

 

Sum

DK

 

108p

 

N

 

45p

Selv om Danmark altså indtil videre har en komfortabel føring, kan efterårets løb vende op og ned på tingene, så intet er afgjort endnu.

SyverRace Cup afviklede sin 4 afdeling på Ring Knutstorp d. 6 juli.
Der var 16 tilmeldte køretøjer, heraf 5 var fra den Norske LoCost klub, der har en tilsvarende norske løbsserie.

Løbene blev afviklet i et noget vådt føre, der påvirkede placeringerne en del. Første heat sluttede med Jan Kalmar på en en suveræn 1. plads, fuldt Nikolaj Johansen og Bent Tronhjem på de efterfølgende pladser. Bedste norske kører, Roar Toverud kom ind på en 4. plads.

2. heat kom ud med samme vinder. Jan Kalmar besatte igen første pladsen fulgt af norske kørere, Kjetil B. Berntsen og Roar Tover ud på de to efterfølgende podiepladser. De to efterfølgende pladser blev vundet af Carsten Fruergaard på 4. pladsen og Henrik Bollerslev på 5. pladsen.

I den danske pointstilling blev dette således til en 2. og en 3. plads. Efter 4 afdelinger føres Cup'en af Henrik Bollerslev med 96 point, fulgt af Nikolaj Johansen med 95 point og Bent Tronhjem med 93 point.
 

Onsdag 26. juni 2002
Vandretrofæ for Landskamp sponsoreret af Rune Næss Locost Team, Norge

Den 6. juli kører den danske SyverRace klub landskamp på Ring Knutstorp mod den norske LoCost klasse.

Landskampen går over fire løb, hvor de to første køres på Ring Knutstorp og de to sidste på Vålerbanen i Norge til september.

 

Torsdag 23. maj 2002
SyverRace og Bilmarkedet indgår samarbejdsaftale

Det kendte bilblad, Bilmarkedet, der hver uge formidler køb og salg af biler, har indgået en aftale med SyverRace Klubben.

Aftalen indebærer, at Bilmarkedet forud for hver af SyverRace Cup’ens afdelinger udgiver en optakts artikel for klassen. Næste nummer følger op med en reportage fra den netop afviklede afdeling.

Artiklerne skrives i samarbejde med Motorsporten.dk, hvor Benjamin vil være pennefører. 

Samarbejdet vil fremgå af SyverRacernes dekoration samt af kørernes dragter. 

SyverRace Klubben er glad for denne nye aftale, der vil medvirke til at udbrede kendskabet til denne spændende klasse til en bredere kreds af bil interesserede.

 

Mandag 29. Apr. 2002
SyverRace Cup indgår sponsoraftale med Yokohama!

SyverRace Klubben har indgået en sponsoraftale med Gunnar Aaskov for sæsonen 2002. Aftalen indebærer, at alle biler i klassen kun vil køre på det velkendte Yokohama 032R i denne sæson. Der anvendes, som det fremgår andetsteds på siden, kun én dæktype, uanset om det er regnvejr eller tørvejr. Yokohama 032R har særdeles gode egenskaber i begge tilfælde.

 

Marts 2002
SyverRace Cup 2002 køres i Danmark, Norge og Sverige

SyverRace Cup består igen i år af 7 afdelinger. Heraf afvikles de 5 på de danske baner, Jyllandsringen (juni - september) samt Ring Djursland (april - maj - august). De 2 sidste afdelinger afvikles på Våler, Norge (september) samt Ring Knutstorp, Sverige (juli).

Løbet i Norge afvikles på Våler, der vil være en ny bane for SyverRacerne. Sidste års løb i Norge var på Skien, hvor vi dystede med vores norske kolleger, der kalder deres klasse for LoCost. I år er begge klasser vokset så meget, at der bliver tale om separate afdelinger, men det bliver under alle omstændigheder et flot syn med 20 - 25 LoCost og 15 - 20 SyverRacere.

SyverRacerne kørte også sidste år på Ring Knutstorp sammen med Historisk Motorsport. Løbet i år bliver dog en ny oplevelse for SyverRace Klubben idet vi selv står for arrangementet sammen med DMKA, der stiller med løbsledelse, tekniske kontrollanter samt erfaring. Det bliver et særdeles spændende arrangement, hvor vi har gjort gengæld og inviteret vores norske kolleger samt Saxo Cup. Der vil blive afviklet afdelinger af såvel Saxo Cup samt SyverRace Cup. Herudover vil dagen byde på Dansk-norsk landskamp mellem SyverRace og LoCost samt et 2,4 timers løb med deltagelse af Saxo, LoCost samt SyverRacere. Ud fra forhåndstilmeldingerne vil der være mellem 50 - 60 anmeldte racere. Herudover vil der muligvis være mulighed for andre klassers deltagelse i 2,4 timers løbet.

Mange nye biler under opbygning

Der har i vinterens løb været stor interesse om SyverRace klassen, der i år vil byde på både mange nye navne og nye biler (se kørerprofiler).

Klassens tilgang består af erfarne kørere fra andre klasser (Formel, Saxo), men også mennesker uden en racer karriere bag sig, får her mulighed for at realisere en gammel drøm. Dette takket være det meget overkommelige prisniveau, som en konkurrencedygtig SyverRacer har, både i anskaffelse og i drift.

Det nye reglement for 2002 er lavet med det formål, at fastholde dette omkostningsniveau samtidig med, at klassen byder noget af det mest rendyrkede race, man kan få. Reglementet sikrer yderlige ligeværdig konkurrence mellem biler med MC-motor og biler med bilmotor. Begge motortyper vil være nogenlunde ligeligt fordelt i 2002.

Fredag 17. Aug. 2001
Reportage - Fedt Race på Djursland – igen!
Endnu en gang havde SyverRacerne et flot og fair race på Djursland.
Se yderligere reportage og fotos på www.motorsporten.dk
 

Juli 2001
Reportage - Sommerløbet på Ring Djursland

 

8. juli 2001
Reportage - Pit-snak

 

21. maj 2001
Reportage - Anden afdeling på Ring Djursland

 

30. april 2001
Reportage - Åbningsløbet på Jyllandsringen

 

April 2001
Reportage - Historien bag SyverRace

Reportage - Fælles løbsserie

 

Mandag 16. Apr. 2001

SyverRace Klubben er nu online med egen hjemmeside, hvor klassen og dens kørere bliver præsenteret og hvor der løbende vil blive orienteret om løb, resultater, udvikling m.m.

Klassens første løb i 2000 bliver åbningsløbet på Jyllandsringen, hvor klassen vil være repræsenteret med 12 biler. Disse spænder fra originale Lotus 7 med Ford motorer, over Star Sport biler med Toyota motorer til LoCost Fireblade, der er forsynet med MC motor og 6 trins sekventiel gearkasse.

På Jyllandsringen vil du finde klassen samlet i et fælles telt på det græsbelagte område nederst i pitten. Der vil her være lejlighed til at bese bilerne, møde kørerne samt få sig en teknisk snak.

 

Torsdag 12. Apr. 2001
SyverRace Klub er nu online med eget site