12-01-2012 Meddelelse fra Banerne vedr. 2012

Til Kørerne

De fire banedrivende klubber, Aarhus Automobil Sport, Djursland Motor Klub Auto. Historisk Motor Sport og Motor Sport Sønderjylland vil gøre det lettere for asfaltkørerne i den kommende sæson.

De fire baner er enige om, at mekanisk sammenbrud giver mulighed for at sende afbud – med ret til tilbagebetaling af fuld anmeldelsesgebyr – indtil 24 timer før et løb.

De fire baner er også enige om, at anmeldelsesfristen er ens for alle løb, og er fastsat til onsdagen i foregående uge før et løb. Det vil sige, at sidste anmeldelse f.eks. til første løb i 2012 på Jyllandsringen den 28. og 29. april er onsdag den 18. april.

Til gengæld er alle fire baner enige om, at for sen anmeldelse vil koste et efteranmeldelsesgebyr på 500 kroner excl. moms.


12-01-2012 Meddelelse fra Padborg Park vedr. 2012

DRIFTSFORENINGEN PADBORG PARK

 

Vil gerne varsle nogle ændringer for 2012:

 

Depot:

 

Vi har fået kraftig kritik af det efterhånden svingende antal tilskuere, der besøger Padborg Park. Tilskuerne føler de mere besøger en parkeringsplads end et levende motorsportsmiljø.

 

Det ændrer vi ved at koncentrere flere på ”platformen” ved indgangen og i ”DTC-depotet”.

 

Samtidig fra 2012

 

-      Ingen personvognparkering hverken på platformen eller i DEC-depotet

-      Ingen campingvogne i DTC-depotet

-      Ingen hænger på asfalt eller beton

-      Ingen campingvogne på asfalt eller beton noget sted i øvrigt

-      Campingvogne primært på græsset væk fra landingsbanen og væk fra banen

 

Anmeldelsesgebyrer

 

Der vil fortsat være mulighed for at lave en samlet pris for en klasse baseret på et rimeligt antal deltagere. Kommer der flere end det forudsete er det til fordel for klassen. Til disse forhandlinger stiller vi os gerne til rådighed.

 

moms på anmeldelsesgebyr

I lighed med Jyllandsringen og Ring Djursland – vil der på Padborg Park blive tillagt  25 % moms på anmeldelsesgebyr i alle klasser. Dette beløb tilgår jo ikke banen, men den fælles danske husholdning.


01-11-2011 Fruergaard biler solgt.

Fruergaard har solgt alle deres biler til Mikkel Holch, en æra er slut og nye kræfter kommer til. Vi ønsker Mikkel held og lykke i fremtiden, og vi fra klubbens siden ønsker Mikkel velkommen, vi vil gøre hvad vi kan for at få Mikkel til at føle sig velkommen. Mikkel vil gennemgå bilerne i løbet af vinteren og så håber han på at der er nogen som vil leje en bil i sæsonen 2012. Så hvis du vil leje istedet for at eje, så kontakt Mikkel. Se Mikkels nr. til venstre på siden.


31-10-2011 Syverrace søger Klassesponsor

Teltet Jyllands Ringen GP 2011
Syverrace søger Klasse sponsor.

Vi mangler en sponsor til at sponsorere telt til bilerne til 6 løb i 2012. Vi skal bruge 10 teltsektioner til hver løb, pris for hele året Kr. 50.000,00. Og så får sponsoren lov at dekorere omkring teltet med bannere og flag, ligesom sponsoren får ret til at få monteret logoer på de deltagende biler. Vi forventer mellem 6 og 10 biler pr. løb. Så kom ud af posen hvis i kender nogen der vil være med til en spændende sæson 2012.


11-09-2011 Djursland Sensommerløbet.

Djursland - 11-09-2011

 

Så fik vi kåret de danske mestre, et stort tillykke til Dansk Mester i Syvercuppen, Morten Fruergaard, nr. 2 Steffen Hansen og nr. 3 Hans Ryser godt gået drenge. Det var et rigtigt god race søndag på Djursland, der blev fightet hårdt og flot. Jan Sandholm måtte desværre udgå med gearskifte problemer, Jan fik ellers monteret anden motor lørdag aften og var klar til Søndag, i første heat gik det så galt på vej op af langsiden, Jan fik skiftet ned i gear istedet for op. det viste sig at gearkassen vendte modsat i den nye motor, og det var ikke så godt, så kan det jo gå galt. Så havde vi besøg af Sigve Hansen fra Norge, og han kæmpede også bravt med om placeringerne. Sigve´s bagtøj røg ellers en tur om lørdagen, kronhjulet kappede lige alle bolterne, me vi kunne heldigvis hjælpe med nogle nye bolter så Sigve kunne køre om Søndagen også, og det kvitterede han med ved at lave 2 anden pladser, flot.

 

Der var larm i Hans´s bil al lyddæmpnings indmaden vare spyttet ud gennem lydpotten, så vi måtte lige stoppe den til igen, og så gik det fint, og Hans kunne også starte efter montering af et nyt batteri.

 


06-08-2011 Jyllandsringens Grand Prix 26,27 og 28 Aug.

Så er det tid til at blive tilmeldt til Jyllandsringens Grand Prix d. Løbet d. 26, 27 og 28 August.

Sidste tilmelding er D. 15 august. kl. 16:00

 

Pris for deltagelse er Kr. 2000,00 + moms = Kr. 2.500,00 som skal indbetales på

konto Sydbank 7110 – 1265826 Iban nr.: DK3271100001265826 BIC-kode SYBKDK22.

 

Anmeldelsen til alle løb på FDM Jyllandsringen sendes til:

DTC A/S c/o FDM Jyllandsringen

Skellerupvej 38, Resenbro

8600 Silkeborg

Tlf. 55 31 32 22 Fax. 87 20 50 81

 

Og som sædvanligt vil jeg gerne have en melding på hvem der bliver tilmeldt og kommer.

 

På forhånd Tak !!

Ivan


05-06-2011 Djursland

Et rigtigt godt løb på Djursland, der startede med at Hans kørte en omgang på banen til træningen, vogn nr. 108 var ikke blevet samlet så godt som den burde være efter at der var kommet ny motor i, "ærgeligt" men mekanikkeren (Ivan) er i live endnu, og Hans kom da ud at køre resten af weekenden. Ole havde også en oplevelse, han kom lige på banen til træningen og efter 100m blokkerede højre forhjul (lejenedbrud), gode råd var dyre men Svend Erik havde selvfølgelig lige navnet på en gut som havde lejer på lager, så Ole kørte en tur til Auning og købte et sæt lejer som blev monteret og han kom også ud at kører resten af weekenden. Til tidtagningen måtte Steffen så give op efter nogle få omgange, (Gaskablet sprang), men der blev selvfølgelig hurtigt monteret et nyt og resten af weekenden var reddet. Tommy havde lidt problemer med starteren på sin bil nr.140, men det fiksede Christian vist ved at låne en starter af teamet fra Norge. Desværre blev Jørgen Breinholdt udelukket fra første Heat, grundet for lav vægt. Sølle 2,5 kg. Det mente dommeren dog var for meget undervægt. Svend Erik havde lånt en af Fruergaard bilerne, så der var igen 3 grønne biler ude og køre. Resultater

Tak til alle deltagerne på Djursland, det var dejligt at vi kunne præstere 9 biler, og formanden for klubben ville meget gerne se os igen til efteråret.

Ivan